Lægehenvisning

Jeg har ydernummer i Randers og du kan derfor bruge en lægehenvisning hos mig.

Med en lægehenvisning får du dækket dele eller hele prisen af din region. Der ydes tilskud til 12 samtaler, hvorefter en eventuel genhenvisning skal vurderes af din læge.

Du kan få en henvisning til psykologbehandling af din egen læge, hvis du falder ind under én af de 11 kategorier, som det offentlige yder tilskud til.
Læs mere om kategorierne her

Hvis du er mellem 18-24 år og er henvist med angst eller depression (kategori 10 og 11) kan du få hele beløbet dækket af det offentlige. 

Hvis du har været udsat for vold, voldtægt eller røveri er behandling hos ydernummerpsykolog nu også fuldt dækket af det offentlige.

Tilskud til hjælp fra psykolog

Din læge kan lave en lægehenvisning til dig, hvis dine problemstillinger falder ind under følgende 11 kategorier:

  • Røveri, volds- og voldtægtsofre
  • Trafik- og ulykkesofre
  • Pårørende til alvorligt psykisk syge personer
  • Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
  • Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
  • Pårørende ved dødsfald
  • Personer, der har forsøgt selvmord
  • Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
  • Personer, der inden det fyldte 18. år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
  • Personer, der har en let til moderat depression og på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år
  • Personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år